Købsguide
Find den rigtige
Først og fremmest velkommen til en ny og spændende opdagelsesrejse ud i markedet af boliger på OnlineBoligSalg.dk. Du er sandsynligvis havnet her, fordi du skal til at finde ny bolig, og derfor er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser og vide hvordan man griber et boligkøb an. Denne købsguide er lavet for at give dig som køber, eller måske sågar førstegangskøber, et hurtigt overblik over den proces det er at købe en bolig.
Første skridt er naturligvis finde en bolig der matcher dine kriterier, vha vores boligsøgning. Når du har fundet en bolig du finder interessant, kunne det være en rigtig god ide at indlede dialog med sælger omkring en uforpligtende fremvisning. Lad det endelig ikke vente, hvem ved, boligen kunne være solgt før du aner det…
Book en fremvisning
Når du har fundet en bolig du finder interessant, er næste skridt at tage kontakt til sælger for en uforpligtende fremvisning. Her har du mulighed for at besigtige boligen, for at se om den lever op til beskrivelsen, og ikke mindst til dine forventninger.
Der er også den mulighed, at sælger har valgt at afholde et åbent hus arrangement, hvilket typisk vil fremgå af annoncen.
Såfremt boligen lever op til forventningerne, er det tid til at komme videre i processen, og måske få inddraget en advokat…
Bemærk at for at tage kontakt til sælger, kræver det du registrerer en konto her hos OnlineBoligSalg.dk – som køber er det 100% gratis og uforpligtende.
Tilstandsrapport
En tilstandsrapport er et meget vigtigt element i en bolighandel, og er din sikkerhed for en professionel vurdering af ejendommens stand. Den afdækker blandt andet synlige skader som nedsætter ejendommens funktion eller værdi nævneværdigt. Den afdækker også forhold som kunne føre til bekostelig udbedring af skader i fremtiden. Indholdet i tilstandsrapporten kan derfor udgøre en væsentlig faktor for boligens pris, så sørg derfor endelig for at indhente en tilstandsrapport på huset, hvis ikke sælger stiller den til rådighed.
Snak med en advokat
Hos OnlineBoligSalg.dk anbefaler vi at man benytter sig af advokatbistand i større eller mindre grad, til at hjælpe med alle de potentielt kringlede juridiske forhold omkring køb og salg af fast ejendom. En advokat gennemgår blandt andet købsaftalen, har mulighed for at annullere den hvis ikke alt er som det skal være og er også med til at udarbejde skøde.
OnlineBoligSalg.dk samarbejder med et advokatfirma som har speciale i køb & salg af boliger. De kan være jer behjælpelige med at håndtere udarbejdelse og gennemgang af div. dokumenter, så jeres handel hurtigt kan afsluttes på en professionel & tryg måde.
Med en advokat i ryggen, sikrer du dig at dit boligkøb forbliver en flydende og smertefri oplevelse. Husk altid at bede om et advokatforbehold i din køberkontrakt, såfremt du ønsker at gøre brug af en advokat under dit boligkøb. På den måde kan du altid slippe ud af købskontrakten, hvis ikke du i samarbejde med advokaten kan godkende indholdet.